POLITIK

Peter Nyegaard Jensen 

Medlem af Silkeborg Byråd - Handling med omtanke

Silkeborg Kommune

I den sidste byrådsperiode fra 2113 har vi oplevet vækst og fremgang i Silkeborg Kommune.


Det arbejde vil jeg gerne fortsætte - ud fra et ønske om handling med omtanke.

Vi er så heldige, at vi bor i Danmarks smukkeste natur ... men vores kommune har så meget mere at byde på.


Jeg er Silkeborgdreng og jeg vil hele kommunen det bedste.


Silkeborg udvikler sig til en mønster-kommune: Vækst, fremgang, jobs, kulturtilbud, fritidstilbud, idrætstilbud og velfærd. Veldrevet, velkonsolideret, flot!


Sådan har det ikke altid været.


For få år siden havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle engagere mig i politik.


Som borger, som erhvervsmand og som engageret i frivilligt foreningsarbejde, var jeg ikke tilfreds med tingenes tilstand. Er man ikke tilfreds med tingenes tilstand, så må man "smøge ærmerne op og tage fat". Jeg glæder mig derfor over, at mange støttede mit kandidatur ved kommunalvalget i 2013, så fra min plads i Byrådet har kunnet påvirke udviklingen i den rigtige retning.


Silkeborg skal også fremadrettet være en mønsterkommune. Det går godt, men der er stadig nok at arbejde med.


Vi skal også fremadrettet sikre, at Silkeborg Kommune udover at være et fantastisk sted at bo, eller besøge som turist, fortsat er en kommune, hvor erhvervslivet blomstrer. En kommune med effektiv infrastruktur og en trafik der glider. En kommune med effektiv administration og god service til borgerne. Skoler, plejehjem ... der er masser at tage fat på .


Læs mere her på hjemmesiden eller kontakte mig pr. email eller telefon.


Venlig hilsen


Peter Nyegaard Jensen



Strategi og Erhverv


Under finanskrisen tabte det tidligere byråd  3.000 arbejdspladser i Silkeborg. Ved kommunalvalget i 2013 lå Silkeborg Kommune helt i bund i DI´s erhvervsbarometer, og på kommunernes eget barometer over erhvervsservice indtoger vi en sølle 25. plads. Vi blev overhalet af de omkringliggende kommuner når der skulle centraliceres inden for politi, sygehus og post.


Siden kommunalvalget i 2013 har vi fået "knækket kurven".


Det er dejligt at kunne konstatere, at ledigheden i kommunen i efteråret 2014 er faldet til blot 4,3%.


Vi er imidlertid ikke i mål endnu. Vi har endnu ikke knækket kurven for unge ledige og vi bruger stadige (inden statslig modregning) 836 mio. kr til kommunens egne personer på offentlig forsørgelse. Paradoksalt nok, er lav ledighed altså ikke er det samme som høj beskæftigelse.


Trods flotte ledighedstal har vi kommunalt stadig en stor opgave i at få mange fra offentlig forsørgelse til private jobs – jobs, som skal skabes i vore lokale virksomheder.


Derfor må der fortsat arbejdes for:

  • At skabe bedre rammer for kommunens eksisterende virksomheder

  • At tiltrække nye virksomheder til kommunen

  • At anspore til, at flere starter som selvstændige iværksættere.


Vi har gjort en stor indsats for at skabe gode iværksættermiljøer. Vi har taget initiativer, som skal anspore ledige til at starte egen virksomhed - måske endda hjulpet af kommunens nye såkaldte mikrolån. Initiativerne er bemærket i en sådan grad, at Silkeborg Kommune i efteråret 2014 blev nomineret som årets iværksætterkommune. Det blev ved nomineringen, men dejligt vi er i toppen af iværksætterkommunernes superliga.


Der knokles for at gøre områderne omkring motorvejen attraktive for erhvervsbyggeri og byggerierne er så småt i gang.

Generelt er det også rigtigt godt, at der anlægges nye veje for at forbedre infrastrukturen (Specifikt med Nordskovvejen begår man dog potentielt en kæmpe brøler ved at ”save i erhvervslivets turismegren”).


Hvis vi reflekterer over det faktum, at de industrijobs der stadig fosser ud af Danmark aldrig kommer tilbage, så falder fremtidige indsatsområder naturligt: Omstilling og omskoling.


Kommunen kan med omskoling og uddannelse skubbe ledige i retning af fremtidens job, automatiserede fabrikker o.s.v.


Inspireret af regionskonferencen i november 2014, ”Stærke partnerskaber for vækst og jobskabelse”, tænker jeg, at det også er vigtigt at betone virksomhedernes potentielle vækst og professionaliseringsmuligheder.


Med motorvejens komme er der kun en halv time til Danmarks næststørste uddannelses-by.


Studerende på f.eks. bachelor og kandidatuddannelserne i Århus har den nyeste viden og de har opbygget gedigne projektkompetencer i deres uddannelsesforløb. Virksomheder har enestående mulighed for at trække disse ”konstruktive forstyrrelser” ind i virksomheden - uden anden risiko end at de får nye øjne på forretningen eller nye ideer til produktudviklingen.


Af virksomhederne kræver det åbenhed – man kan ikke forvente gode løsninger og forslag, hvis man kun stiller begrænset information til rådighed.


Af uddannelsesinstitutionerne og de unge kræver det:

1) at de stiller op og fortæller om mulighederne og

2) at de gør deres studerende klar til et ”ophold” i en af Silkeborgs virksomhed.


Studiemiljøerne i Århus tilbyder også gode og hurtige efteruddannelsesmuligheder til de virksomhedsledere, som har set, at de står overfor nye ledelsesopgaver og strategiske muligheder.


Umiddelbart tænker jeg, at Erhverv Silkeborg var den naturlige katalysator for at skabe kontakten mellem Silkeborgs virksomheder og studiemiljøet i Århus.


Lad os sætte som mål, at vi vil have bedre samarbejde mellem studiemiljøerne i Århus og erhvervslivet i Silkeborg – til gavn for virksomhederne og til gavn for os alle i Silkeborg Kommune.

Trafik og Infrastruktur

 

Silkeborgs trafikale problemer burde være løst for mange år siden. Mange gange i timen går trafikken helt i står, når jernbanebommene går ned.


Efter have blundet alt for længe, ér man gået igang med forbedringer.


Efter motorvejens åbning glider trafikken på Ringvejen nu  mirakuløst gelænde. Seneste trafiktal fra Juli 2017 på Århusbakken viser, at trafikken her er faldet med ca. 1.0000 biler i døgnet., efter motorvejens åbning.


COWI præsenterede i marts 2014 en ny befolkningsprognose for Silkeborg Kommune. En befolkningsfremskrivning der bl.a. indregner nuværende og fremtidige boliger indtil 2027.


Prognosen viser, at vi ikke tilnærmelsesvis bliver så mange flere, som vejfanatikere har hævdet debatten. Vi bliver kun 7612 personer flere i HELE kommunen (ikke i Silkeborg bymidte). Interessant er også at næsten halvdelen af væksten sker i gruppen for unge under 18 samt personer i pensionsalderen. Demografiske grupper der i højere grad bruger cykel eller kollektiv trafik.


Jyske Bank har bygget nyt ved motorvejen og der er politisk flertal for, at der ikke skal være flere ansatte på Rådhuset. Derfor kommer der næppe øget trafik til nye jobs på de to store arbejdspladser.


Eneste potentielle magnet for ny trafik til bymidten er derfor det potentielle Torvecenter. Her noterer jeg, at handlende jo ikke primært kommer på de trafikale spidsbelastningstidspunkter kl. 8 og kl. 16.


Den første udvidelse af Borgergade er færdig, vi har i 2017 taget en "bid" på Chr. 8´s Vej og mangler nu Viborgbroen og strækningen forbi Søtorvet.


I næste byrådsperiode, mener jeg, at der skal fokuseres på at gøre det vi er begyndt på færdigt på Borgergade-Viborgbroen-Chr. 8´s Vejs.


Der skal findes en løsning på kaos ved de store butikker på Nørrevænget og Ringvejen skal have en "make over" for at fungere optimalt som det den er tænkt, ringvej.


Jernbanebommene skal fjernes, strak der er opbakning på Christiansborg.


Den unødvendige Nordskovvej og forlængelsen af Drewsensvej skal sættes på pause. De mange millioner, der er afsat hertil, kan gøre langt mere gavn ved at færdiggøre det vi hár igangsat andre steder ... og så kom der lige et behov for en ny Dybkærskole ind fra højre.


Jeg opfordrer derfor mine byrådskolleger til at reflektere over hvorvidt flere hundrede millioner til Nordskovvej og forlængelsen af Drewsensvej skal bruges på baggrund af tro eller på baggrund af fakta, viden og evidens.


Ringvejen er efter motorvejens åbning netop overdraget som kommunevej. Lad os nu opprioritere moderniseringen af Ringvejen med færre lyskryds, bedre svingbaner o.s.v. samt generelle forbedringer, så hastigheden kan øges..

Vi skal ikke have unødvendig trafik til midtbyen og vi skal ikke gennemskære midtbyen af hovedfærdselsårer. En brøler som Odense og andre byer ér ved at rette op på.


Ny chokerede forskning viser, at partikler og røg fra skorstene og diesselbiler dræber ca. 4.000 danskere hvert år. Det er vi nød til at forholde os til!!!


Vi skal have mere af trafikken uden om byen.


Selvom om Silkeborg er bilernes by, så skal vi skabe en grøn by med turismen for øje.
















Kultur og Fritid


Proaktivitet er også et af de fremtidige nøgleord i forbindelse med kultur- og fritidsaktiviteter.


Efter tidligere byråds kriseøkonmi er kommunekassen nu velkonsilideret.


Et funklende nyt stadion er  inviget, Søsportens Hus åbner med et Nordisk Mesterskab i  August 2017 og der er bugget flere nye idrætshaller.


Pengene hænger ikke på træerne, men i et samarbejde mellem kulturlivet og idrætsklubberne, lokale sponsorer og fonde kan der sættes spændende projekter igang. Det har vi senest i Juni 2017 vist, idet byggeri at TrialCenter nu igangsættes i et økonomisk samarbejde med DIF samt Lokale og Anlægsfonden.


I den kommende byrådsperiode SKAL vi have igangsat det nye svømmecenter på Søholt - i kommunalt regi, i samarbejde med Svømmeklubben eller som multiarena med cykelring. MEN beslutningen skal træffes NU!


For mange år siden var jeg blandt initiativtagerne til Nytårskoncerterne i Silkeborg. Et civiliceret samfund skal naturligvis have en rigt og varieret kulturudbud og ikke mindst i en by af Silkeborg størrelse, hvor man satser på turismen, skal der være mange kulturelle tilbud. Måske vi ikke skal kopiere Herning og Horsens som hjemsted for mega-koncerter. Måske vi i højere grad skal arbejde for variation og hyppige arrangementer.


Kommunen er i forvejen hjemsted for fantiske arrangementer som Riverboat, Ildfestregatta, Country Festival samt en lang række festivaller i kommunens mindre byer. Det er naturlivis ikke en kommunal opgave at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under uprofessionelt drevne arrangementer, men jeg er tilhænger af, at kommunen støtter de mange fokkelige arrangementer som det nu lader sig gøre.


Dejligt at vi med købet af Kedelbygningen kan give kulturlivet et løft og starte den "rokade" der giver plads og gode rammer til hele kulturlivet inkl. de unges Kulturhus.


Silkeborg favner i dag mangfoldige tilbud til børn og unge. Når vi planlægger kommunens budgetter skal ønsker tilgodeses bredt, så kommunen også fremover kan sprudle af nye dygtige kajakroere, orienteringsløbere, fodboldspillere, håndboldspillere, badmintonspillere, svømmere, balletdansere, musikere o.s.v. Min tilgang vil imidlertid være, at de respektive foreninger selv skal hjælpe til - økonomisk og med arbejdsindsats. Jeg er ikke til "gøgeunge-mentalitet".


Specielt i en kommune omgivet af vand synes det er fattigt og næsten ansvarsløst, at der ikke er svømning på skoleskemaet. Det er en forældreansvar at lære børnene at svømme, men selv i disse sparetider kunne vi nok finde midler til at hjælpe de mindre ressurcestærke, som  ikke ved egne forældres indsats formår at bestå en svømmeprøve.


Vi bygger Stadion, haller og Søsportens hus. EliteSilkeborg er en realitet og med budgetforliget sættes der gang i Street Plaza, Svømmecenter, Badeanstalten overlever og hele idrætsområdet har fået et løft.


Som næstformand glæder jeg mig over, at EliteSilkeborg er i drift og med ansættelse af en konsulent, er bredden også tilgodeset.


Budgetforliget i sommeren 2014 gav Aktivitetstilskuddet et tiltrængt løft, der etableres Street Plaza, så de uorganiserede kan aktiveres og Badeanstalten overlevede ... i forventning om, at drøftelser med frivillige leder til, at de overtager dele af driften.


Vi er så heldige, at vi er omgivet af vand. Søer, Gudenåen og vand er en del af vort image – vort DNA. Derfor var det også beskæmmende, at kunne læse om klubbernes berettigede frustration over svømmesituationen i Silkeborg.


Man gav udtryk for, at grænsen var nået. Så diplomatisk var jeg ikke, men understregede situationens alvor i mine artikler: ”Svømmesituationen i Silkeborg, omgivet med vand, og hvor det at kunne svømme er en sikkerhedsmæssig nødvendighed, er urimelig og utidssvarende!”


Efterslæbet på vandområdet er så stort, at vi fortsat må kæmpe for miljødispensationer, men nu ér der truffet aftale om, at en arbejdsgruppe skal beskrive hvad et nyt svømmecenter skal indeholde, hvor det skal ligge og hvordan det skal finansieres.


Jeg har haft uformelle drøftelser med en håndfuld forenings-, organisations- og erhvervsfolk, som kunne have interesse i et nyt svømmecenter. Min anbefaling er, at svømme- og idrætsklubber, idrætsorganisation, hoteller, turist- og erhvervsfolk nu støber kuglerne til mere end blot en traditionel svømmehal.


Som jeg ser det, så er byggeri af nyt svømmecenter en enestående mulighed for at sammentænke mange interesser: Foreningssvømning, offentlig svømning, udspring, dykning, klatring på væg, vinter kajakpolo,  wellness som en naturlig fortsættelse af Silkeborg som kurby o.s.v.


Jeg tænker ikke kun sådan for at få et spændende og mangfoldigt anlæg, men også for at inddrage de tipsmiddel-begunstigede idrætsorganisationer, for at skabe mulighed for medfinansiering fra fonde og for at skabe erhvervsmæssige synergieffekter, som kan hjælpe både til anlægs- og driftsøkonomi.


Jeg glæder mit oprigtigt over resultaterne på idrætsområdet i budgetforliget og hvor er det dejligt, at idrætten kvitterer positivt for resultatet.


Trods de synlige resultater i indeværende byrådsperiode, så er der stadig meget at arbejde med.


I en kommune omgivet af vand synes det f.eks. fattigt og næsten ansvarsløst, at der ikke er svømning på skoleskemaet. Det er en forældreansvar at lære børnene at svømme, men selv i disse sparetider kunne vi nok finde midler til at hjælpe de mindre ressurcestærke, som  ikke ved egne forældres indsats formår at bestå en svømmeprøve.

 


Skole og uddannelse


Vi skal have en kommune der er rig på skoler og uddannelse med fremsynede strategier og værktøj, der kan gøre børnene klar til det 21. århundrede.


Skole- og ungdomsområdet er i høj grad reguleret lovgivningsmæssigt og med de store omvæltninger efter skolereformen, er der i høj grad brug for ro til implementering.


Vedligehold og drift af skoler skal naturligvis fortsat være en kommunal opgave, men det er min erfaring fra bl.a. Silkeborg Kajakklub og mine børns egen skolegang, at vi som forældre gerne støtter om om de aktiviteter der vedrører netop vore børn. Derfor kunne vi måske i en krisetid  overveje, om vi som forældre kunne engagere os til glæde for vore børn ... og til gavn for kommunens økonomi.


På længere sigt skal skoleområdet naturligvis følge beboer-udviklingen i de enkelte områder i kommunen


Vi har fået frit skolevalg, men de nuværende skoledistrikter skal naturligvis afskaffes, så det frie skolevalg kan ske i hele kommunen.


I takt med at antallet af skolesøgende børn i en skoles område ændrer sig, og i takt med, at konsekvenserne af det frie skolevalg slår igennem, skal antallet af elever på de respektive skoler naturligvis tilpasses herefter.


Med respekt for det frie skolevalg, så er det oplagt, at de yngste børn (0.-6. klasse) går i skole i nærområdet i trygge vante omgivelser tæt ved familiens bolig.


Erfaringer fra bla. Silkeborg Gymnasium viser, at der ved at samle flere større børn/unge på en "superskole" bliver bedre mulighed for at tilbyde en bred vifte af undervisningstilbud.

Der skal ikke lukkes skoler, men jeg vil arbejde for, at vi på længere sigt kan samle de større børn (7.-10. klasse) på større skoler med flere tilbud og stærkere økonomi. Færre skoler til de større børn for at skolerne i højere grad kan specialisere sig. Med det frie skolevalg skal de større børn kunne søge skoler som f.eks. fokuserer på literatur, fysik/kemi, idræt, musik eller hvad de respektive skoleledelser måtte foretrække.


Tænk om skolerne for de lidt større børn kunne konkurrere om de store børns gunst med en vifte af specialer.




Børn og unge


Generelt er jeg tilhænger af, at de yngre børn skal kunne leve livet lokalt i nærmiljøet og have kort afstand til børnehaver, skoler SFO´er o.s.v.


Let adgang skal også være sikker adgang, så cykelstier på skolevejene skal prioiteres. Når cykelstierne er sikre, skal vi også gøres vores til at komme problemet med  "curling-børn" til livs.




 

Ældre og pleje


Midt i en krisetid skal der naturligvis holdes øje med omkostningerne. Det gælder inden for alle områder. I de seneste sparerunder er der mange steder skåret til benet. Også de såkaldte "varme hænder" er reduceret. Vi både kan og skal spare, men jeg tror de største fremtidige besparelse ligger inden for proces-optimering. Vi skal forenkle procesgange og administration, så sager og dokumenter passerer færre hænder i processen. Man kan bruge fagudtryk som "lean" eller man kan nøjes med at konstatere, at vi skal optimere administrationen ... for at spare og for at få mere af den primære service for pengene. 


Eet er dog sikker på ældreområdet, at plejehjem skal findes i nærområderne hvor de ældre har boet. F.eks. skal ældre der har boet hele deres liv i Silkeborg-midtby ikke på deres gamle dage "deporteres" til plejehjem uden for midtbyen.


Jeg glæder mig over, at vi nu bl.a. afslutter byggeri af plejecenter på den gamle stadiongrund ved Marienlundvej.